Det er i dag velkendt, at brændeovne er en væsentlig kilde til forurening af udeluften med partikler. Røgen indeholder samme skadelige stoffer som tobaksrøg og øger risikoen for kræft, blodpropper, hjertekar-sygdomme, astma, bronkitis, KOL og en lang række andre alvorlige sygdomme. Samtidig bidrager brændefyring til global opvarmning og forringelse af biodiversiteten, når grene og stammer brændes i stedet for at være CO2-lager og biodiversitetshotel.
Partikelforurening og helbredsskader:
WHO: Breathe Life – How air pollution impacts your body KK: Ren luft redder liv
Der er imidlertid forbløffende lidt fokus på indeklimaforurening fra brændeovne og pejse, selv om disse står inde i vores stuer og derved direkte kan forurene luften i vores boliger til meget højere niveauer end der ses på landets mest forurenede gader i myldretiden. Forureningen spredes let til hele boligen og kan derved gøre, at beboerne indånder høj luftforurening i mange af døgnets timer.
Det siger landets førende eksperter om indeklimaforurening fra brændeovne:
Både vores egne målinger (se nedenfor) og undersøgelser fra det daværende Statens Byggeforsknings Institut og Danmarks Tekniske Universitet viser, at selv nye, miljømærkede brændeovne kan forurene luften til meget højere niveauer end det Verdenssundhedsorganisationen betragter som høj forurening.
Den vigtigste viden om indeklimaforurening fra brændeovne: ppt til fri afbenyttelse ved angivelse af kilden
Til trods for den veldokumenterede risiko for forurening af luften i vores boliger, så eksisterer der fortsat slet ingen krav til, hvor meget brændeovne og pejse må forurene indeklimaet.
Vi anbefaler derfor, at du helt undlader brændefyring ved at isolere din bolig bedre og bruge miljørigtige varmekilder (fjernvarme eller varmepumper). Så får både du og naboerne renere luft, og du gør klimaet og naturen en stor tjeneste.
Enhver form for anvendelse af viden fra denne side er meget ønskelig og kan frit foretages – så kan du være med til at sikre flere mennesker renere luft og mindre sygdom. Men citér os gerne som kilde.
Mere Viden
Brænderøg i hjemmet Forurening af indeklimaet Måling af indeklimaet
- Brændeovnes forurening af luften inde i vores boliger
- Indeklimaforurening fra brændeovne og pejse
- Naboens brænderøg i huse med mekanisk ventilation
- Comments on the regulations about ecodesign and energy labelling requirements for solid fuel boilers and solid fuel local space heaters
- Indoor particle pollution from residential wood stoves
Funding
Rådet for Godt Indeklima modtager midler fra European Climate Foundation til arbejdet med at udfase brændefyring til gavn for folkesundheden, klimaet og biodiversiteten.